Forlig om kommuner i denne uge

Lyt til artiklen

Grænsedragningen mellem de nye regioner og mindstemål for kommunestørrelser er blandt de sidste, udestående stridsspørgsmål mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forhandlingerne om en kommunalreform. Parterne venter et forlig i løbet af ugen, siger de efter et forhandlingsmøde. DF: Flere folk i nordjysk region Dansk Folkeparti presser på for at få gjort den nye nordjyske region mere folkerig, end regeringen har lagt op til. Den såkaldte Region Nordjylland skal have et par hundrede tusinde indbyggere flere for at få et bæredygtigt hospitalsvæsen, siger Dansk Folkepartis forhandlere. VK: Balancen skal være i orden Regeringen har hele tiden sagt, at den er indstillet på at justere regionsgrænserne afhængig af, hvilke kommuner der lægger sig sammen. Men også at balancen mellem regionerne er i orden. Samtidig lader Dansk Folkepartis forhandler, Kristian Thulesen Dahl, forstå, at partiet presser regeringen for at acceptere et mindre mindstemål for kommunestørrelser end den på 30.000 indbyggere, som regeringen har spillet ud med. Ingen forhandlinger mellem Fogh og Lykketoft Og selv om både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og formanden for Socialdemokraterne, Mogens Lykketoft, opholder sig i Grønland i anledning af 25-års jubilæet for indførelsen af hjemmestyret, vil parterne ikke benytte dagen til at genoplive de strandede forhandlinger om en kommunalreform. Det oplyser Statsministeriet. Forhandlingerne strandede torsdag, da Socialdemokraterne og de radikale trak sig ud. Partierne begrundede beslutningen med, at der var for stor usikkerhed om økonomien i forbindelse med kommunalreformen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her