Rigspolitiet har besluttet at løslade en psykisk syg kosovaalbaner, som skulle have været udvist til Kosova senere på ugen. Den 26-årige havde fået nej til opholdstilladelse i Danmark og blev i forrige uge anholdt i Aalborg. Men som omtalt i Politiken i går var han så syg, at han under opholdet i arresten blev tilset af en læge, der øjeblikkeligt indlagde ham Aalborg Psykiatriske Sygehus. Myndighederne vidste, han var syg Myndighederne vidste godt, at manden var psykisk syg. Alligevel skulle han udvises til Kosova, hvor mulighederne for at behandle psykisk syge er meget ringe. Og indtil i går var det politiets hensigt at udvise manden, når det var »lægeligt forsvarligt«. Men i går ændrede vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen beslutningen. Det skete på baggrund af en udtalelse fra hospitalet, der konkluderer, at manden er psykotisk. Udvisningen skulle have været gennemført på torsdag, men er nu aflyst. »Vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen har endvidere besluttet, at pågældende skal løslades«, hedder det i et brev fra Rigspolitiet til kosovaalbanerens advokat. Mand gik under jorden Den psykisk syge mand har været gået under jorden i flere måneder, men kan nu flytte hjem til sin danske kone i Randers, når han bliver udskrevet fra sygehuset. På baggrund af den seneste udvikling i sagen har hans advokat samtidig muligheden for at bede Integrationsministeriet om at kigge på ansøgningen om humanitær opholdstilladelse en gang til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























