En 53-årige kriminalbetjent skal tre år i fængsel efter han er blevet fundet skyldig i hæleri. Doms-mandsretten var ikke i tvivl og dømte kriminalassistenten efter anklageskriftet. Derimod var der uenighed om, hvorvidt hans stilling i politiet skulle bedømmes som en skærpende omstændighed. Flertallet mente, at den 53-årige ikke har udnyttet sin stilling til at begå kriminalitet. Retten fandt det bevist, at kriminalassistenten fungerede som stråmand og deltog i hvidvaskning af sin stedsøns kriminelle indtægter ved at investere omkring halvanden million kroner i en grillbar, en udlejningsejendom og en café. Kriminel stedsøn Stedsønnen, der blev skudt ned i Ishøj Dyrepark i april 2002, var dømt for omfattende cigaretsmugling. Retten lagde i dommen til grund, at stedsønnen fortsatte sine kriminelle aktiviteter efter sin løsladelse i 1999, og at de indbragte ham betydelige indtægter, som stedfaderen investerede. Det var drabet på stedsønnen, der førte til efterforskning mod kriminalassistenten. Han blev varetægtsfængslet i september 2003, da et revisionsfirma havde analyseret hans privatøkonomi. Den viste et langt større forbrug, end der var indtægter for.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.