Danmark har endelig fået adgang til at tale med de tilbageholdte danske eksiliranere i Irak, oplyser Udenrigsministeriet. Eksiliranerne er blandt 3800 medlemmer af modstandsbevægelsen Folkets Mujahediner (MKO), som i et år er blevet holdt tilbage af USA på militærbasen Camp Ashraf, anklaget for terrorisme. Ifølge kontorchef i Udenrigsministeriet, Bent Wigotski, besøgte en civil dansk embedsmand i forrige uge lejren for at indhente "yderligere oplysninger" om de tilbageholdte danske eksiliranere, oplyser Ritzau. Bliver ikke udvist USA afleverede i januar en liste til Danmark med navnene på 13 tilbageholdte på basen med dansk "tilknytning". En advokat for de tilbageholdte er dog, efter at være blevet smuglet ind i Camp Ashraf, vendt hjem med navnene på 80 eksiliranerne med dansk tilknytning. Kontorchef Bent Wigotski kalder det for "vildt overdrevet", at der skulle være 80 eksiliranere med dansk tilknytning i lejren, selv om han ikke ønsker at sætte tal på, hvor mange Danmark i dag vurderer tilbageholdes i militærlejren. Den midlertidige irakiske regering har krævet MKO-medlemmerne udvist senest den 30. juni, som er datoen for, at irakerne overtager magten. Men Udenrigsministeriet forsikrer, at dette krav ikke har "nogen konkret betydning". Per Stig Møller har tidligere oplyst til Folketinget, at "USA tilstræber frivillig genbosætning i tredjelande af de internerede, som ikke mistænkes for at have begået ulovligheder". Ifølge udenrigsministeren har USA "tilkendegivet", at amerikanerne vil overholde Genève-konventionen og derfor ikke udvise personer til lande - herunder Iran - hvor de risikerer at blive forfulgt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























