Sommervejr kombineret med opfordringer fra medier og politikere har tilsyneladende fået danskerne op fra sofaen og ned til det lokale stemmested. Hver tredje vælger havde afgivet sin stemme klokken 17. Det er 3,9 procentpoint flere end på samme tidspunkt ved valget i 1999. Det viser en rundringning, som Ritzau har foretaget, til 21 valgsteder over hele landet med et samlet vælgerkorps på knap 375.000. Hver anden blev hjemme i 1999 Klokken 14 lå deltagelsen hele syv procentpoint højere end ved sidste valg. Klokken 15 var den faldet til 6,5, og klokken 16 var den 5,6 procentpoint over. Klokken 17 er forspringet faldet yderligere. Hvis den nedadgående tendens fortsætter, kan procentføringen nå at udligne sig frem til klokken 20, hvor valgstederne lukker. I så fald vil stemmeprocenten ikke blive markant højere end i 1999, hvor hver anden vælger blev hjemme. Op til valget har valgforskere ellers spået en høj valgdeltagelse, fordi danskerne skal sætte krydset på en søndag, hvor de har bedre tid. De mest optimistiske gæt forudser en stemmeprocent på 60. Første resultater ventes klokken 22 Valglokalerne lukker klokken 20. Det endelige resultat ligger først klart mandag aften, når de personlige stemmer er talt op, men de første resultater fra stemmeoptællingen ventes allerede søndag klokken 22. Godt fire millioner vælgere skal udpege de 14 danskere, der skal sidde i Europaparlamentet. Vælgerne overalt i landet kan stemme på de samme 142 kandidater fordelt på ni lister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























