Opgør på vej i JuniBevægelsen

Lussingen svider på kinden. JuniBevægelsen måtte indkassere et svidende nederlag til Europaparlamentsvalget, og det får flere af bevægelsens kandidater til at efterlyse en ny strategi - også når det gælder styrmanden, Jens-Peter Bonde, der bliver JuniBevægelsens repræsentant. Tiden er løbet fra at ville favne EU-skeptikere fra hele det politiske spektrum, mener Trine Mach, der var med i firkløveret af JuniBevægelsens spidskandidater. »Vores profil har ikke været skarp nok. Folk er nødt til at have en fornemmelse af, hvilken politisk profil vi har: Og den bør ligge centrum-venstre«, mener Trine Mach. Fejlslagen strategi Samtidig bør bevægelsen have en skarpere profil på konkrete politiske emner og i mindre grad beskæftige sig med kritikken af EU-systemet, som i høj grad har været Jens-Peter Bondes kamp. »Vores strategi har slået fejl, vi har sat os mellem to stole. Jens-Peter Bonde må jo også erkende, at vi har lidt et eklatant nederlag«, siger hun. Så han må også vende kursen helt fra toppen?

»Ja«. Jens-Peter Bonde erkender nederlag Heller ikke Hanne Dahl, der fik det næststørste personlige stemmetal i bevægelsen, mener, at strategien har været klar nok. Nyrup dominerede, og det lykkedes hverken at forklare vælgerne, at JuniBevægelsen ikke vil melde Danmark ud af EU eller at sætte forfatningstraktaten på dagsordenen. »Trine Mach og jeg ville have vundet på, at vi havde meldt rent ud, at vi ikke skal ud af EU. Men det sker ikke, for der er ikke enighed om det. Vi har ikke taget konflikten«, siger Hanne Dahl, der ikke havde fantasi til at forestille sig, at valget ville gå så ringe. Jens-Peter Bonde erkender, at vælgerne gav både listen og ham personligt en lussing: fra 118.000 personlige stemmer sidste gang til 75.363 - herunder ikke engang hans egen. Men han viger uden om kritikken. »Det må vi diskutere på lørdag, når vi holder evaluering«, siger Bonde, der hele dagen har modtaget lykønskninger, fordi de europæiske søsterpartier stormer frem. Det dårlige valg har kontant betydning for JuniBevægelsens økonomi. At gå fra tre til en parlamentariker betyder kun en tredjedel penge. Fire millioner kroner mindre i kassen om året betyder, at der skal fyres i sekretariatet, der i øjeblikket har fem fuldtidsansatte. Den bemanding kan ikke opretholdes.