Røde øjne, rindende næser og voldsomme nyseanfald plager tusindvis af danskere i disse dage, hvor antallet af græspollen slår alle rekorder og får allergien til at bryde ud i lys lue. Mandag blev der målt 320 græspollen, og det er ny rekord. De mange pollen er talt i perioden søndag klokken 13 til mandag klokken 13. Der er mindst to forklaringer på det høje antal græspollen lige nu. Regn vil hjælpe For det første blæser det meget i øjeblikket, så vinden fører græspollen fra strået til næsen. For det andet har det ikke regnet i et stykke tid. Det betyder, at græsblomsterne bliver stressede og afsætter flere pollen. Udsigten for i dag lover igen et højt antal græspollen - over 50. Men samtidig lover vejrudsigten regn i øst og syd, hvilket allergikere må glæde sig over. Regnen får antallet af pollen ned.
Ny rekord i græspollen
Lyt til artiklen