Kartoflen og jordbærret holder formen trods det tørre vejr i maj. Regnen snød markerne for en tredjedel af det normale, mens solen til gengæld varmede en halv grad mere op. Jordbæravlerne har skærmet sig med vandingsanlæg mod tørvejr, og bær fra friland er på vej fra det lune Als. Bær fra tunneller og nye kartofler fra Samsø har været på bordene et stykke tid. Kartoffelavlerne skuer nu efter skurv - en slags mug, som er en større risiko ved tørke. For lidt regn kan også betyde, at der kommer færre knolde på kartoffelplanterne, altså en dårligere høst. Enkelte jordbæravlere har været plaget af spindemider, der har nydt den tørre varme.
Jordbær og knolde holder til vejret
Lyt til artiklen