Plantagebrand ude af kontrol

Lyt til artiklen

Omkring 150 hektar plantage menes indtil videre at være gået op i røg i forbindelse med en større naturbrand i Stenbjerg Klitplantage sydvest for Thisted, skønner Thisted Politi. Ifølge den vagthavende hos politiet var der torsdag aften endnu ikke kontrol over branden. »Men vi har en formodning om, at brandbælterne begynder at virke«, siger han. Ilden spredte sig trods brandbælte Branden blev opdaget onsdag eftermiddag ved 15.30-tiden. I første omgang mente brandfolk og politi, at branden var ved at være under kontrol, men på trods af et brandbælte, spredte ilden sig videre fra trætoppene, skriver Ritzau. Det lokale brandvæsen blev sat ind med hjælp fra Falck-stationerne i Sydthy og på Mors samt Beredskabsstyrelsens folk fra Thisted. Ifølge politiet er der kun én bygning i det brændende område. Der er umiddelbart ingen fare for bygningen. »Men det kan ændre sig, hvis vindretningen ændrer sig«, siger den vagthavende hos politiet. Den store del af plantagen, der er bukket under for flammerne, er ifølge politiet hovedsagelig fyrskov. Politiet mener ikke det kan undgås, at dyr er omkommet i forbindelse med branden. »Men de større dyr er nok flygtet fra området«, siger den vagthavende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her