Politirapporter støtter eksrocker

Lyt til artiklen

Dansk politi blev under rockerkrigen advaret helt konkret om, at Bandidos-rockere ville angribe Hells Angels klubhuse i Titangade og i Snoldelev med panserværnsraketter tilbage i 1996. Det blev dokumenteret onsdag, da undersøgelseskommissionen i Dan Lynge-sagen foretog en syv timer lang afhøring af eks-rockeren Dan Lynge i Østre Landsrets lokaler. Dan Lynge har hele tiden hævdet, at politiet kunne og burde have afværget raketangrebene, hvor det i Titangade kostede to mennesker livet mens flere blev såret. Politiet har derimod sagt, at de først fik oplysningerne fra Dan Lynge efter angrebene. Men det passer ikke, viser de politirapporter, der blev fremlagt i retten af udspørger advokat Gunnar Homann. Kriminalbetjent skrev rapport Dan Lynge mødtes med kriminalbetjenten Tonni Christensen for at advare om, at to Bandidos-rockere havde spurgt ham om, hvordan de bedst kunne affyre panserværnsraketter mod Hells Angels klubhus i Snoldelev. Tonni Christensen skrev en politirapport om mødet, hvor Lynge gav ham to konkrete navne på de forventede gerningsmænd. Dan Lynge blev voldsomt frustreret, da han fandt ud af, at klubhuset var blevet angrebet med en panserværnsraket den 17. april 1996. Politiet havde hverken forhindret eller advaret offentligheden om angrebene med panserværnsraketterne. »Jeg sagde til Tonni, at jeg ikke kunne forstå, at det kunne ske, når jeg havde fortalt om det. På det tidspunkt havde Bandidos ramt tre klubhuse i Finland, Sverige og nu Danmark. Så burde de sgu da have indset, at HA-klubhusene var "prime target"«, sagde eksrockeren, som havde flere møder med kriminalbetjenten. Politiet kendte ikke navne på gerningsmænd Politiet siger, at Dan Lynge først efter raketangrebet mod Titangade på Nørrebro fortalte, hvem der kunne stå bag. Ifølge undersøgelseskommissionens rapport er der uoverensstemmelser mellem politets og Dan Lynges forklaringer om mødetidspunkter og -emner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her