Regeringen giver indrømmelser til Christiania

Christianitternes ønske om at bevare en kollektiv model for, hvordan fristaden Christiania skal styres i fremtiden, får en reel chance for at blive til noget. Et flertal i Folketinget har ellers under førstebehandlingen markeret, at den private ejendomsret skal indføres på Fristaden, men regeringen har nu accepteret, at en almennyttig fond kommer til at indgå på lige fod med andre muligheder, når staten i et samarbejde med Københavns Kommune og beboerne i den kommende tid skal finde frem til, hvordan området skal styres. Efter indrømmelsen vil Socialdemokraterne, SF og De Radikale stemme for loven, og det samme gør måske også Kristendemokraterne, oplyser Venstres forsvarsordfører, Ulrik Kragh. Christianitterne ønsker en fond Københavns Kommune og christianitterne selv har foreslået, at der oprettes en fond, der skal eje stedet og være ansvarlig for, at forholdene på fristaden er lovlige. Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har helt afvist en fondsmodel, men Ulrik Kragh har været åben over for, at en fondsmodel vil kunne komme på tale. Kan vedtages inden sommerferien Dermed har regeringen sikret sig et bredt flertal bag Christianialoven, så den som planlagt kan vedtages inden sommerferien. Efter indrømmelsen vil Socialdemokraterne, SF og De Radikale stemme for loven, og det samme gør måske også Kristendemokraterne, oplyser Venstres forsvarsordfører Ulrik Kragh. Advokater i højt humør Christianias advokater, Knud Foldschack og Lulla Forchhammer, der midlertidigt har flyttet deres kontor ud på Christiania, modtager regeringens kovending med kyshånd. Advokaterne står bag ideen om en fondsmodel, og de opfatter indrømmelsen som en klar anerkendelse af, at Christianias komplekse struktur kun kan ændres gennem dialog med beboerne og ikke med juridiske våben. »Vi er fantastisk glade for, at det er lykkedes at ændre betænkningen, og vi går nu i gang med at finde en forhandlingsduelig og repræsentativ gruppe af christianitter, som kan levere kontinuerlige, stabile og løbende fremskridt i dialogen med myndighederne«, siger Knud Foldschack.