Der skal flere kvinder på det næste hold af EU-kommissærer, ellers risikerer hele holdet at blive afvist i Europaparlamentet. Sådan lyder truslen fra Venstres spidskandidat, Karin Riis-Jørgensen. »Det er i hvert fald en forudsætning for mig og den liberale gruppe, at der er så tæt på ligelig kønsfordeling som muligt. I dag er det 5 ud af 20 kommissærer, der er kvinder - det er ikke nok. Vi må kunne gøre det bedre«, siger hun. Opfordringen er også direkte møntet på hendes egen formand, statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i løbet af juni skal udpege den næste danske EU-kommissær. En kvinde ud af tre »Europaparlamentet har jo opfordret alle lande til at stille med tre kandidater, hvoraf mindst én skal være en kvinde. Det vil sandsynligvis blive et krav i den nye EU-forfatning, og det kan landene lige så godt leve op til med det samme«, siger Karin Riis-Jørgensen. Så det mener du også, Fogh bør gøre?

»Ja, selvfølgelig. Alle lande har et ansvar«.

Men bør man ikke bare vælge den bedst kvalificerede? Det kan jo vise sig at være en mand?

»Det tror jeg ikke på. Det kan ikke være rigtigt. Når man ser på udvalget af mandlige kommissærer, kan vi se, at det ikke kan have været tilfældet sidste gang«. Skal spejle folket Karin Riis-Jørgensen mener, at flere kvinder i toppen af EU-systemet kunne være med til at gavne unionens image. »EU repræsenterer samtlige borgere, og 50 procent er kvinder. Derfor skal jeg også som kvindelig vælger, borger og forbruger kunne spejle mig i en kommission, som vogter traktaten«. Mens kvinder kun udgør en fjerdedel af de nuværende EU-kommissærer, er cirka en tredjedel af medlemmerne af Europaparlamentet kvinder. De 10 nye EU-lande har allerede udpeget deres EU-kommissærer, og selv om enkelte af dem - for eksempel Polen - har valgt kvinder, er mændene også her i klart overtal.