Med lidt held danser pinsesolen søndag morgen. Også pinseferiens øvrige dage byder på gode solchancer, men skyerne trænger sig langsomt på, og mandag er det slut med både sommertemperaturer og sol. »Det er sådan lidt drilsk vejr, vi holder os de næste dage. Alt i alt bliver det en god pinse, men den går ikke over i historien som et brag af en pinse. Dertil er der for mange fronter, der presser sig på, men der er håb for at se pinsesolen«, siger vagtchef på Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Michael Christiansen. Lørdag bliver flot Lørdag begynder flot med sol og op til 20 graders varme. Da vinden samtidig bliver svag, vil det føles sommerligt: »Det bliver perfekt vejr til at gå i haven eller skoven. Og det er endnu ikke så varmt, at man bliver stegt, hvis man skal lave noget havearbejde«, siger Michael Christensen. Søndag kommer skyerne Søndag kommer skyerne, men til gengæld ryger temperaturen et hak højere op og kan sende termometrene op på 22 grader i Sønderjylland. Resten af landet må nøjes med 18-20 grader. Natten til mandag kommer der en smule regn og mandag, 2. pinsedag, byder på skyer, lidt regn og temperaturer under 20 grader.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























