S vil kalde alle unge af begge køn til session

Kvinderne skal med på session, foreslår Socialdemokraterne. - Foto: Johnny Frederiksen
Kvinderne skal med på session, foreslår Socialdemokraterne. - Foto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Forsvaret bør afprøve alle muligheder for at få unge til at melde sig frivilligt, før værnepligten og dermed tvangen aktiveres. Det mener Socialdemokratiet, som derfor foreslår obligatorisk session for alle unge. Både mænd og kvinder. S-forslaget går ud på, at de unge indkaldes til session og en informationsdag, hvor de får oplysninger om forsvaret som arbejdsplads. Hvilken uddannelse og karriere de kan få og forsvarets rolle i det danske samfund. »Forhåbentlig vil sådan en dag betyde, at nok melder sig frivilligt«, siger forsvarsordfører Per Kaalund (S). Resten kan tvangsudskrives De unge skal så kunne melde sig til enten at prøve forsvaret af med den nye tremåneders totalforsvarsværnepligt. Eller tegne kontrakt om en egentlig militær uddannelse og efterfølgende fastansættelse eller rådighedskontrakt. I fremtiden regner forsvaret med at skulle indkalde omkring 7.000 værnepligtige årlig. »Hvis der så ikke er frivillige nok, kan vi tvangsudskrive resten«, siger Per Kaalund. Regeringen og DF er skeptiske Tanken er endnu på idéplan, men S vil præsentere den i de politiske forhandlinger om en ny forsvarsreform. Her er værnepligten netop en af de helt store knaster, og som udgangspunkt vil S helst helt af med den. Det afviser både regeringen og Dansk Folkeparti. De er dog også skeptiske over for den nye S-idé. »Jeg kender ikke den konkrete model«, siger forsvarsminister Søren Gade (V). »Men både i Frankrig og Holland har man brugt kræfter på noget tilsvarende. Det har ikke været en succes«. DF vil se på forslaget. »Men værnepligten er vigtig for os. Også for at sikre, at forsvaret får rekrutteret bredt fra det danske samfund«, siger forsvarsordfører Peter Skaarup (DF).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her