Trods utallige forskeres undersøgelser af et 150 millioner år gammelt fossil fra verdens tidligste fugl har danske forskere vredet ny afgørende viden ud af oldfuglen Archaeopteryxs jordiske rester. Fossilet blev berømt, da det afslørede 'moderne' svingfjer og dermed flyveevne. I begyndelsen af 1900-tallet fik Archaeopteryx derfor officiel status som den tidligste egentlig fugl. Og siden er svingfjerne blev undersøgt igen og igen af alverdens forskere. »Man har altid blot antaget, at Archaeopteryx havde fjer på kroppen, men det er aldrig blevet dokumenteret«, siger zoolog Per Christiansen som sammen med geolog Niels Bonde satte sig for at finde ud af, om oldfuglen havde fjerdragt eller ej. »Og svaret er yes!«, siger Per Christiansen: »Den havde fjer på kroppen«. De to forskere fra Københavns Universitet har netop offentliggjort deres forskningsresultater. De viser ikke blot, at oldfuglen havde fjer på kroppen, men også at fjerdragten var mere, end dens skelet lader antyde. Oldfuglen levede side om side med dinosaurer i sen jura for cirka 150 millioner år siden. Det første og det mest velbevarede eksemplar dukkede op som fossil for 140 år siden i Tyskland. Det opbevares på Humboldt Museum i Berlin, og det var det eksemplar, der viste nye sider af sig selv, da Per Christiansen og Niels Bonde fik det under mikroskopet. Forskningsresultatet er omtalt i videnskabsmagasiner verden over og giver ny næring til teorierne om fuglenes ophav og udvikling. Fugl eller dinosaur I 1970'erne fastslog forskere, at fuglene nedstammer fra rovdinosaurer, efter fund af dinosaurer med meget fugleagtige former. I 1990'erne fandt man i kinesiske aflejringer dinosaurer med dun- og fjerlignende vækst. Endelig - og til alles store overraskelse - fandt man for nylig rovdinosaurer med flyvefjer på både arme og ben. Spørgsmålet meldte sig, om Archaeopteryx var mest fugl eller mest rovdinosaur. Per Christiansen og Niels Bondes afsløring af oldfuglens relativt moderne fjerdragt styrker dens status som fugl. Fjerenes placering er også afgørende. Ser man f.eks. på en solsort kunne man tro, at der vokser fjer på hele dens krop. Det gør der ikke. Nutidens fugle har flere nøgne områder på kroppen. Fjerene vokser i 'bede', men på en måde, så de dækker hele kroppen. Noget tyder på, at det samme gjorde sig gældende for Archaeopteryx. »Jeg skal understrege, at vi kan ikke vide det med sikkerhed, men det er trods alt påfaldende, at de steder på kroppen, hvor vi har fundet mere eller mindre velbevarede fjer, det er på de steder, hvor der på en moderne fugl vokser fjer«, siger Per Christiansen. Jurassic Park i luften Oldfuglen havde ikke luftrummet for sig selv. Dens 'søstre' - dromaeosaurerne, som er kendt fra Jurassic Park - har formentlig også haft en kortere luftkarriere. »Dromaesaurerne fløj lidt rundt i starten, men holdt hurtigt op igen - de landede om man så må sige. De blev også langt større end de primitive dromaeosaurer med 'vinger' og udviklede sig nærmest til storvildtjægere med meget store kløer«, fortæller Per Christiansen: »Fuglene specialiserede sig derimod til at flyve og blev hurtigt gode til det, og derfor også ret små«.