Direktør skal bekæmpe ghettorisering

Lyt til artiklen

Jørgen Nue Møller skal de næste fire år bekæmpe ghettoriseringen i Danmark. Den 59-årige direktør bliver formand for en såkaldt programbestyrelse, der skal føre regeringens strategi mod ghettorisering ud i livet. Programbestyrelsen skal rådgive regeringen, komme med konkrete forslag til projekter og sørge for at inddrage alle relevante aktører. Vigtig opgave »Det er en meget vigtig samfundsopgave. Jeg er ganske enig i, at opsplitningen på boligmarkedet de seneste år, ghettoriseringen, er stærkt bekymrende. Det skal vi gøre noget ved«, siger Jørgen Nue Møller. Han påpeger samtidig, at der kan gå mange år, før problemet er løst. Regeringen har afsat 63,4 millioner kroner til en række initiativer, der skal modvirke ghettorisering. Pengene skal blandt andet gå til lektiehjælpsordninger, jobbutikker og inddragelse af frivillige. Repræsentanter fra boligsektoren Jørgen Nue Møller har blandt andet en baggrund som administrerende direktør for boligselskabet KAB og næstformand i både Carl Bro og Danske Banks bestyrelser. Programbestyrelsen skal, ud over Jørgen Nue Møller, bestå af to repræsentanter fra den almene boligsektor, en repræsentant fra erhvervslivet og tre repræsentanter fra den kommunale verden. Bestyrelsen starter sit arbejde 1. september i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her