Det er op til regeringen at tage initiativet, hvis den vil have forhandlinger i stand igen med oppositionen om en kommunalreform, siger den radikale leder, Marianne Jelved. »Jeg vil afvente, hvad er sker. Vi tager ikke noget initiativ nu fra den radikale gruppes vedkommende. Bolden ligger nu klart hos regeringen. Den må vælge, hvem den vil forhandle det her færdigt med«. Hun forudser et forløb, hvor regeringen først snakker sammen med Dansk Folkeparti og derpå holder møder med Kommunernes Landsforening og arbejdsmarkedets parter m. fl., i forsøg på at samle et bredere politisk flertal. Først derefter regner Marianne Jelved med, at oppositionen og regeringen muligvis igen får hinanden i tale. Statsministerens melding gør ikke i sig selv udsigten lysere for, at oppositionen kommer med i et politisk forlig om kommunalreformen, mener hun.
R: Bolden ligger hos regeringen
Lyt til artiklen