Opposition: Fogh skal tale dunder hos Bush

Washington Post har fremvist en serie nye billeder fra Abu Ghraib. - Foto: Washington Post
Washington Post har fremvist en serie nye billeder fra Abu Ghraib. - Foto: Washington Post
Lyt til artiklen

Oppositionen i Folketinget krævede ved dagens møde i Udenrigspolitisk Nævn, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i klare vendinger fordømmer amerikanske soldaters overgreb mod fanger, når han senere på måneden besøger præsident Bush. »Det er nødvendigt, at vi har en statsminister i Washington, der taler i meget klare vendinger. Vores råd til statsministeren er, at der bliver taget klar afstand fra enhver form for overgreb. Hvad enten det er i Irak, Afghanistan eller Guantanamo«, siger Mogens Lykketoft til Ritzau. Fogh: Jeg vil tale om Irak Anders Fogh Rasmussen siger, at han endnu ikke har lagt sig fast på, hvad han præcist vil sige til præsidenten. »Der er nogle ting, som jeg bestemt forventer, vil komme til at dominere samtalerne. Selvfølgelig skal vi tale om situationen i Irak, hvor vi fra dansk side lægger afgørende vægt på, at vi fortsætter processen imod, at irakerne selv overtager regeringsansvaret, og at der skal være demokratiske valg næste år«, siger Anders Fogh Rasmussen. Ros fra de radikale De radikale roser statsministeren for sin kritik af USA, men er spændt på, om kritikken når frem til Bush eller blot er spil for galleriet. »Der var gode takter fra statsministeren. Han var langt fra tidligere tiders snak om æresgæld og 'skulder ved skulder', nu fremfører han også kritik af amerikanerne. Statsministeren gav også meget klart udtryk for, at Genèvekonventionen skal overholdes, så nu må vi se, om han også fremfører det klart nok over for Bush«, siger partiets udenrigsordfører, Morten Helveg Petersen. SF's formand Holger K. Nielsen har ikke tiltro til, at statsministeren vil være tilstrækkelig hård over for præsident Bush, når han først sidder over for ham i Det Hvide Hus. Mødet i udenrigspolitisk Nævn faldt på dagen, hvor den amerikanske avis Washington Post fremviste nye billeder af overgreb i Abu Ghraib fængslet uden for Bagdad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her