Verden mangler vilje til at hjælpe fattige

Verden har mål. Verden har prioriteringer. Men verden mangler politisk vilje til at bevilge de penge - 40-70 milliarder ekstra dollar om året - der skal til for at bekæmpe fattigdommens svøber. Fra søndag bliver København vært for to konferencer, der begge vil forsøge at bryde det dødvande, FN-systemet befinder sig i. Direktør Bjørn Lomborg fra Institut for Miljøvurdering står som vært for den ugelange 'Copenhagen Consensus', hvor en række topøkonomer skal prioritere blandt verdens gode gerninger. Fogh og Per Stig Møller åbner konferencer 'Copenhagen Consensus' åbnes af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), mens udenrigsminister Per Stig Møller (K) byder velkommen til todagesmødet 'Global Ansvarlighed', der arrangeres af Det Økologiske Råd, Folkekirkens Nødhjælp, Specialarbejderforbundet med flere. Bag de to konferencer ligger to forskellige tilgange til de kolossale udfordringer, verden står over for på et tidspunkt i historien, hvor mange mennesker i de rige lande vælter sig i uhørte rigdomme, og hvor seks milliarder individer i løbet af de næste årtier bliver til ni milliarder mennesker med krav på bolig, mad, vand, personlig sikkerhed og energi. Urealistiske mål Bjørn Lomborg har bedt sine økonomer prioritere 4 gange 12,5 mia. dollar på disse problemer, og det ser blandt andre lektor Anders Chr. Hansen fra Roskilde Universitetscenter som et angreb på FN's mål. Bjørn Lomborg, forsøger du at underminere den globale enighed ved at kalde din konference 'Copenhagen Consensus'? »Jeg synes ikke, at man underminerer ved at sætte prisen på, hvad det koster at løse de forskellige problemer. Vi vil gerne gennemføre Millennium-målene, men vi må konstatere, at det er relativt urealistisk at nå dem alle. Det er smukke mål, men de er ikke prioriteret«, siger Bjørn Lomborg. Han peger på, at det måske giver bedre mening at udrydde mere end halvdelen af fattigdommen - og så stille sig tilfreds med, at mindre end 100 procent af børnene i 2015 går i skole. Vil det ikke være mere konstruktivt at regne på, hvordan vi billigst muligt kan nå FN-målene?Lomborg: Pengene skal prioriteres »Det er også blevet gjort, men jeg mener, at det er nødvendigt at sige, hvad der er billigst«. Hvad regner du med, at den danske regering kan bruge jeres anbefalinger til - kan det for eksempel være en nyorientering af Danmarks bistandspolitik? »Anbefalingerne vil ikke være specielt rettet mod Danmark, men jeg tror, at vi vil få et ønske om flere penge, men også et krav om at være mere omhyggelige med at bruge dem bedst muligt«, siger Bjørn Lomborg, hvis konference slutter om en uge. Næste lørdag vil verden erfare, hvad den økonomiske øvelse er endt med. Krig og rumfart Konferencen 'Global Ansvarlighed' slutter allerede mandag eftermiddag. Inden da vil blandt andre EU's miljøkommissær, Margot Wallström, og direktør Klaus Töpfer fra FN's miljøprogram (UNEP) have talt varmt for bæredygtig udvikling som en tværfaglig disciplin, der handler om meget andet end økonomi. »Det er utrolig vigtigt, at vi ikke nedprioriterer miljø- og udviklingsarbejdet yderligere«, siger tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S) med klar adresse til VK-regeringens barbering af både Miljøministeriet og Udenrigsministeriet. Svend Auken, der også er på talerlisten til 'Global Ansvarlighed', ser hellere prioriteringer i forhold til emner uden for Bjørn Lomborgs »cigarkasse«. For eksempel USA's stjernekrigsprojekt, rumrejser til Mars og krig i Irak. Auken: Krig koster dyrt »Vi kan sikre rent vand til alle mennesker i Afrika syd for Sahara for prisen på en uges krig«, siger Svend Auken, der suppleres af SF's miljøordfører, Jørn Jespersen. »Lomborgs arbejde bliver brugt af magthavere imod klimapolitik, økologisk landbrug og andet. Det bliver aldrig brugt for noget. Det, vi mangler nu, er politiske instanser med styrke på verdensplan - og politisk vilje til at gennemføre FN's mål«, siger Jørn Jespersen.