Præcis ét år efter at Thorkild Grosbøll fik hele Danmark til at tale om tro, står præsten fra Tårbæk fast på, at Gud som forklaring stadig ikke giver mening for ham. »Jeg vil svare, som jeg hele tiden har svaret. At Gud som forklaring ikke giver mening for mig, men Gud som tydning giver masser af mening«, siger Grosbøll. Overvejede at trække sig som præst I sit første interview, siden han sidste år blev sat under skærpet tilsyn af sin biskop, fortæller Grosbøll desuden om et frustrerende år, der jævnligt har fået ham til at overveje at trække sig som præst. Tårbækpræsten fortrængte alle andre dagsordener i folkekirken, da han for et år siden udtalte, at han ikke tror på den skabende og opretholdende Gud, ligesom opstandelsen og det evige liv heller ikke siger ham noget. Uroen i folkekirken har endnu langt fra lagt sig over præsten, der splittede Danmark, og også biskop Lise-Lotte Rebel har undervejs fået hård kritik fra begge lejre over sin håndtering af sagen. En kritik, som hun helt afviser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























