Verdens fattigste får kun bedre forhold, hvis globale problemer prioriteres økonomisk. Desuden bør de rigeste OECD-lande give ulandsbistand på 0,7 procent af deres årlige produktion, bruttonationalproduktet. Det giver 120 milliarder dollar ekstra. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han søndag åbnede miljøkonferencen 'Copenhagen Consensus' i Eigtveds Pakhus i København sammen med arrangøren, direktør Bjørn Lomborg fra Institut for Miljøvurdering. Problemer skal rangordnes Næste uge skal otte kendte økonomer rangliste ti globale problemer: Klimaændringer, smitsomme sygdomme, konflikter, uddannelse, finansiel uro, korruption, sult, befolkning, vand og kloakering og handelsbarrierer. De tager udgangspunkt i 10 forfatteres artikler om problemerne. »De økonomiske konsekvenser af vore valg er helt sikkert relevante. Vi må beskære jakkesættet efter vort stof. Vi må prioritere vor indsats efter de begrænsede midler, der er til stede. Intet problem er nogensinde løst ved at kaste penge i grams«, sagde statsministeren. Kortere vej fra ord til handling Derfor bør konferencen forkorte vejen fra ord til handling med bedre løsninger. Jo mere effektivt midlerne bruges, jo større virkning får pengene hos de fattigste, mente Anders Fogh Rasmussen, der dermed er enig med Bjørn Lomborg. Netop den økonomiske tilgang til verdens problemer har fået en hård medfart af organisationer og politikere. Hvordan skal man afgøre, hvilket menneskeliv der er mest værd?, lyder kritikken blandt andet. Hvor er etnologerne? Andre kritiserer, at der kun er inviteret økonomer med til konferencen og ikke etnologer, filosofer, fysikere, ingeniører, biologer og andre. På Christiansborg åbnede udenrigsminister Per Stig Møller (K) en anden konference, 'Global Ansvarlighed'. Konferencen er arrangeret af flere NGO'er og den franske avis Le Monde Diplomatique. Det sker som et svar på 'Copenhagen Consensus'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview