Peter Brixtoftes forklaring om, at store it-problemer i Farum Kommune gjorde det umuligt at få et retvisende billede af kommunens økonomi i 2001, blev i retten svækket af revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen. Det er rigtigt, at Farum Kommune på det tidspunkt sloges med nogle store problemer med it-systemet. Men it-systemets mangler synes ikke at have umuliggjort endsige vanskeliggjort at følge med i kommunens økonomi. Det fremgår af den revisionsberetning, som KPMG har lavet om Farum Kommune for anklagemyndigheden. KPMG når også frem til, at kommunens økonomi i 2001 var endnu værre, end hidtil antaget. Ud fra Farums officielle tal viser 2001 et underskud på 339 millioner kroner. KPMG når frem til, at underskuddet reelt var helt oppe på 409 millioner kroner, fordi en del udgifter blev bogført som mellemværende med finansieringsinstituttet FIH, selv om det reelt var Farums egen udgift.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























