Undervisningsministeriet har nu offentliggjort en dansk udgave af den kritiske ekspertrapport fra OECD, der på ny har sat et kritisk fokus på den danske folkeskole. Undervisningsminister Ulla Tørnæs har på baggrund af rapporten bebudet flere test af eleverne, men både lærere, kommuner og Socialdemokratiet er imod. Læsetest i anden klasse Tørnæs er parat til at indføre flere test allerede fra anden klasse, og hun kan hente støtte til forslaget i OECD-undersøgelsen. OECD anbefaler, at eleverne bliver testet oftere for at sikre, at de lever op til den nationale standard. Ifølge Ulla Tørnæs skal der allerede i anden klasse indføres en læsetest, i fjerde klasse skal eleverne testes i dansk, og i sjette skal de testes i matematik. S og KL er imod Hverken Socialdemokraterne eller Kommunernes Landsforening er vilde med idéen. Formanden for Børne- og Kulturudvalget, Bjørn Dahl (V), siger til Politiken, at man foretrækker en løbende individuel evaluering af det enkelte barn, så lærerne får en dybere viden om barnets styrker og svagheder. Også Danmarks Skolelederforening og Danmarks Lærerforening er imod. Frevert angriber lærerforening Louise Frevert fra Dansk Folkeparti benytter lejligheden til at lancere et hidsigt angreb på lærernes fagforening, som Frevert bliver kritiseret for at være rigid og tung at danse med. »De taler konstant om lærernes vilkår, men jeg vil blæse på dem, så længe de ikke tænker på, hvad der er bedst for børnene«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























