Greenpeace beskylder miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) for at oversælge de danske resultater, når det handler om at nedbringe forureningen med det meget giftige stof dioxin. Fødevareministeriet og Miljøministeriet kom i dag med en statusredegørelse for indsatsen mod dioxin. Ifølge den er der styr på størstedelen af de store kilder til dioxinforurening. F.eks. får 92 procent af kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg i år installeret filtre, mens resten følger i 2005. Men kampagnemedarbejder Jacob Hartmann fra Greenpeace siger, at Danmark blot fjerner dioxinen fra luften og sender det ad bagdøren til Norge, hvor det deponeres. Danmark eksporterer på den måde 70.000 tons dioxinaffald årligt.
Greenpeace kritiserer regeringens dioxin-indsats
Lyt til artiklen