Familiesammenførte skal tvinges til at lære dansk

Obligatorisk danskundervisning for familiesammenførte kan være med til at bryde den isolation, som mange - især kvinder - fra de etniske mindretal lever i her i landet. Det er baggrunden for et radikalt forslag om, at familiesammenførte ægtefæller skal tvinges til at lære dansk, også selv om de ikke melder sig på arbejdsmarkedet og dermed lægger billet ind på offentlige ydelser. Med i efterårets lovprogram Integrationsminister Bertel Haarder (V) tilslutter sig forslaget. »Det kommer med i vores lovprogram til efteråret, og der skal selvfølgelig være en eller anden form for sanktion, hvis de ikke melder sig til danskundervisning«, siger han. Ifølge en undersøgelse fra ministeriet er det i øjeblikket kun halvdelen af de familiesammenførte ægtefæller, der tager imod det nuværende frivillige tilbud om gratis danskundervisning, der gælder i de første tre år efter familiesammenføringen. Tvungne dansktimer vil ifølge den radikale integrationsordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, være en mulighed for at komme ud i det danske samfund for de kvinder, der i dag lever i total isolation, heraf nogle med en voldelig ægtemand, der bevidst afskærer dem fra enhver forbindelse med omverdenen. Slavelignende forhold Men ellers var der ingen konkrete løfter om bedre beskyttelse af voldsramte kvinder og børn fra de etniske minoriteter, da Folketingets Socialudvalg med deltagelse af medlemmer også fra Retsudvalget og Integrationsudvalget i går havde kaldt både integrationsministeren, socialministeren og justitsministeren i åbent samråd. En rapport fra Landsforeningen af Kvindekrisecentre har dokumenteret, at danske mænd importerer udenlandske koner, som de tæver, sulter, mishandler seksuelt og holder spærret inde nærmest som slaver. Der er også eksempler på, at mænd vælger kvinder med mindreårige børn, som de kræver seksuelle ydelser af. Risikerer udvisning Hvis kvinden vælger at bryde ud af det voldelige forhold, risikerer hun at blive udvist, fordi hun uden manden ikke længere opfylder betingelserne for opholdstilladelse. Der findes ganske vist en undtagelsesregel i udlændingeloven, der åbner mulighed for at give en familiesammenført ægtefælle selvstændig opholdstilladelse - også selv om hun ikke opfylder kravet om syv år i Danmark - hvis forholdet ophæves på grund af dokumenteret vold. Men tal fra Integrationsministeriet viser, at der i perioden fra 1998 til april i år kun er givet 91 af den slags tilladelser ud af 295 ansøgninger. Og Bertel Haarder er ikke indstillet på at lette praksis, der ud over dokumenteret vold kræver, »at kvinden har slået rødder« i Danmark. »Det betyder i praksis, at hun har været her i tre år - i ganske enkelte tilfælde måske ned til to år - og har en tilknytning til samfundet«, sagde ministeren. Elisabeth Gerner Nielsen spurgte direkte, om der ikke kan gives opholdstilladelse til en kvinde, der har været her i kortere tid, hvis hun anmelder manden for vold og får ham dømt. Svaret fra integrationsministeren var et klart »nej«. Problemet skal undersøges Justitsminister Lene Espersen (K) og socialminister Henriette Kjær (K) henholdt sig stort set til den handlingsplan om vold mod kvinder, som regeringen allerede har sat i gang. Dog oplyste socialministeren, at hun er i gang med en kortlægning af problemets omfang, og at de tre ministeriet drøfter, om der er brug for yderligere initiativer til at beskytte netop denne gruppe kvinder mod vold. »Udenlandske kvinder i Danmark må åbenbart finde sig tortur«, sagde Elsebeth Gerner Nielsen efter samrådet.