Regeringen vil med 135 mio. kr. styrke Politiets Efterretningstjeneste (PET), der skal øge beredskabet mod terror og afværge anslag fra ekstremistiske miljøer. 60 agenter skal holde øje med muslimer Over 60 nye agenter skal overvåge især yderligtgående muslimer. Det fremgår af en ny antiterrorplan, som justitsminister Lene Espersen (K) fremlægger torsdag. »Verden har forandret sig. Truslen udefra bekæmper vi først og fremmest på dansk grund ved at styrke efterretningstjenesten. Der er behov for øget fokus på ekstremister - først og fremmest de mange med muslimsk baggrund, men også eksempelvis yderligtgående venstreorienterede eller meget højreorienterede grupper«, siger justitsministeren. Terror forpurret En undersøgelse udført af terrorforsker Lars Erslev Andersen, Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, har vist, at terrorangrebet i Madrid var enestående i den forstand, at politiet ikke nåede at stoppe det. Siden september-angrebet mod USA i 2001 har politi og efterretningstjenester i europæiske lande forhindret mindst 20 angreb mod mål i Europa, som militante islamiske grupper stod bag. Udvidede beføjelser til myndighederne Siden 11. september-terroren har adskillige lande i Europa vedtaget en love, der giver politiet udvidede beføjelser i jagten på formodede terrorister. Det menes at være forklaringen på, at så mange forsøg er mislykkedes. Flere organisationer har kritiseret europæiske myndigheder for at indskrænke borgernes rettigheder i kampen mod terroristerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























