Kritik af meldepligt i sager om børneporno

Landets hidtil største politiaktion mod indehavere af børnepornografi har kastet et kritisk lys på behandlingen af de sigtede. På grundlag af et næsten 40 år gammelt cirkulære har anklagemyndigheden informeret arbejdsgiverne til 15 af de sigtede om sagen. SF: Folketinget må tage stilling Formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), vil have Folketinget til at tage stilling til fremgangsmåden. Justitsministeriets cirkulære fra 1966 pålægger Rigsadvokaten at give besked til arbejdsgiveren, når en offentligt ansat, der arbejder med børn, sigtes for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel om sædelighedsforbrydelser. Cirkulæret er taget i brug over for 15 af de 110 personer, der blev sigtet ved den store politirazzia for en måned siden. Espersen: Strider med principper Juraprofessor Ole Espersen, Københavns Universitet, advarer om, at de 15 sigtede dermed udsættes for en straf på et tidspunkt, da de kun er mistænkt for en forbrydelse. Det strider efter hans vurdering afgørende med de principper, som i dag gælder for beskyttelsen af det enkelte individ. »Der er sket meget med individets beskyttelse, siden det cirkulære blev skrevet i 1966. Og dengang var bestemmelserne om besiddelse af børnepornografi slet ikke med i straffeloven. Kapitlet om sædelighedsforbrydelser omfattede udelukkende meget alvorlige lovovertrædelser. Men det gamle cirkulære har fortsat den samme henvisning til hele det kapitel, selv om det ved gud ikke har det samme indhold mere«, siger Ole Espersen. Han mener, at cirkulæret i dag slet ikke kan danne hjemmel for at give arbejdsgiverne besked. Det kræver lovgivning. »Hvis Folketinget vedtager en lov om det, sker det efter en åben debat, hvor de folkevalgte tager deres ansvar«, påpeger professoren. SF: Debat og lovgivning af hensyn til børnene Retsudvalgets formand er enig: »Det vil være en god ide med en egentlig lovgivning. Så er der åbenhed om det. Det er jo ikke alle sigtede, der bliver dømt, og det her er et meget vidtgående indgreb«, siger Anne Baastrup. Netop fordi der også er et stort hensyn at tage til beskyttelsen af børnene, mener hun, at det vil være på sin plads at få en offentlig debat og lovgivning. Men da der kun er en måned til, at folketingsåret slutter, er det for sent at fremsætte lovforslag i dette forår. I første omgang vil Anne Baastrup derfor spørge justitsminister Lene Espersen (K) om hendes holdning. Venstre: Ingen grund til at lovgive Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, mener derimod ikke, at man behøver at lovgive: »Det kan altid være en god ide at efterse et gammelt cirkulære. Men jeg anser det ikke som en hastesag. I dag anses børneporno for at være så groft, at jeg ikke mener, der er nogen bristede forudsætninger i, at det er kommet ind under det cirkulære«. 200 computere skal endevendes De sigtede kan komme til at vente i mange måneder på en afklaring af, om de skal for retten. Ved razziaen beslaglagde politiet næsten 200 computere. Kun et fåtal er hidtil blevet undersøgt. Rigspolitiets IT-sektion har fået overdraget opgaven med at kortlægge omkring 120 af computerne. Der kan gå op mod et halvt år, inden alle computere er gennemgået, så materialet kan gives videre til kriminalfolkene i de forskellige politikredse. Københavns Politi har 25 computere. Endnu er ikke én eneste blevet kortlagt af teknikerne.