Den kulørte presse holder sig ikke tilbage

Hertil og ikke længere. Parret "stak af" fra Fredensborg lidt over halv tre lørdag nat. - Foto: Thomas Wilmann
Hertil og ikke længere. Parret "stak af" fra Fredensborg lidt over halv tre lørdag nat. - Foto: Thomas Wilmann
Lyt til artiklen

Flere medier intensiverede lørdag spekulationerne om målet for kronprins Frederik og kronprinsesse Marys bryllupsrejse, og de første konkrete resultater af denne indsats vil formentlig kunne læses i den mere kulørte del af søndagspressen. Men hofmarskal Ove Ullerup har et stille håb om, at parret får lov at være i fred. »Når kronprinsparret kommer hjem, venter der dem en hård hverdag. Efter det program, de har været igennem de seneste dage, må der være plads til en timeout. Det synes jeg, at Frederik og Mary har fortjent«. Sagde Ove Ullerup til Ritzau, da han lørdag gjorde status over forløbet af bryllupsfestlighederne og samtidig kikkede lidt ud i den nærmeste fremtid. Radio bebuder afsløring Men det kan allerede fastslås, at hofchefens håb ikke går i opfyldelse. »Vi håber da, at vi kan fortælle vores læsere nyheden i søndagsavisen«, siger Ekstra Bladets hofreporter, Trine Larsen. Sky Radio har tidligere på dagen gengivet oplysninger fra en "pålidelig kilde", der mente at vide, at parret kl. ca. 03.30 natten til lørdag satte sig ind i et fly med kurs mod Brasilien - hvor kronprins Frederik angiveligt har flere venner. Særnumre på mandag Både Billed Bladet og Se og Hør udkommer med særnumre mandag. »Vi ved, at de kl. ca. 03.30 fredag nat satte kurs mod rejsens første destination, en lufthavn i Europa. Vi har ikke billeder af parret på bryllupsrejsen, men det arbejder vi hårdt på at få så hurtigt som muligt. Når vi ved mere om rejsen, bringer vi det selvfølgelig i bladet«, fortæller chefredaktør Henrik Qvortrup. Hos konkurrenten Billed Bladet fortæller redaktionschef Peter Juul, at hvis bladet får et troværdigt tip om, hvor Frederik og Mary befinder, så vil man formentlig tage derhen og spørge pænt, om man må have lov til at tage et par billeder. »Men vi bruger altså ikke kræfter på at jagte dem den halve jord«, siger Peter Juul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her