Krav om fælles dato for folkeafstemninger i EU

Europabevægelsen opfordrede på sit årsmøde i Nyborg i går regeringen til at få en aftale i stand om en fælles dato for folkeafstemninger om den ny forfatningstraktat i de medlemslande, hvor befolkningerne får det afgørende ord. Hermed tilslutter Europabevægelsens ivrige EU-tilhængere sig nu et krav fra unionsmodstanderne i JuniBevægelsen og Dansk Folkeparti. Men regeringspartierne fastholder deres tidligere afvisning af idéen. Europabevægelsens landsformand, Erik Boel, ser tre gode grunde til at sætte en fælles dato for folkeafstemningerne i de otte-ti lande, hvor befolkningerne ser ud til at skulle til stemmeurnerne. Udstrakt over en lang periode vil folkeafstemningerne føre til handlingslammelse i EU, en fælles dato vil befordre en europæisk debat, og så vil regeringerne ikke spekulere taktisk i, hvilken rækkefølge af nationale afstemninger, der giver størst chance for at få et ja. Holder fast ved nej Regeringspartiernes EU-ordførere fastholder over for Ritzau det nej til forslaget, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere har afgivet i folketingssalen. Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, siger, at det ikke kan lade sig gøre i praksis at aftale en fælles afstemningsdag mellem så mange lande. »Vi er nødt til selv at tage stilling til, hvordan landet ligger med en dato«, siger Charlotte Antonsen, som afviser at have til hensigt at spekulere taktisk i, hvilken dato der giver størst chance for et ja i forhold til de andre landes folkeafstemninger. Den konservative EU-ordfører, Gitte Seeberg, plæderer for så snarlig en dansk folkeafstemning som muligt, fordi - påpeger hun - at der også skal være tid til efterfølgende folkeafstemninger om EU-undtagelserne.