Branchen truede minister til at skjule svinetal

Det var trusler fra svinebranchen, der fik Fødevareministeriet til at begrænse offentlighedens adgang til svinetallene i CHR-registret. Det viser to breve fra henholdsvis Landsudvalget for Svin og organisationen SamMark ifølge SF's landbrugsordfører, Kristen Touborg. Grove breve fra branchen I brevet til Fødevareministeriet skriver formand for Landsudvalget for Svin, Lindhart Nielsen, at det er helt uacceptabelt for svineproducenterne og de kommercielle omsættere, hvis oplysningerne gøres tilgængelige for konkurrenter og andre interesserede personer. Som afslutning skriver Lindhart Nielsen: »Hvis vores ønske ikke kan efterkommes, kan vi se os nødsaget til at standse samarbejdet i denne sag og genoverveje vores tilsagn om betaling af omkostningerne i forbindelse med drift og indberetning af flytninger af svin«. SamMark tager i deres brev 'på det kraftigste afstand fra, at andre kan aflæse registret', og på et orienteringsmøde gav medlemmerne 'kraftigt udtryk for, at man ikke kan/vil indberette til et register, hvor andre end myndighederne har adgang'. Brevene blev sendt til Fødevareministeriet i september 2002 - mindre end en måned senere blev den elektroniske søgeadgang til CHR-registret fjernet. DF: Breve er uhørte Formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF) kalder brevene for 'uhørte', mens De Radikale mener, at sagen omkring CHR-registret begynder at ligne 'en farce'. I CHR (Det Centrale Husdyrsbrugsregister) registreres blandt andet flytninger af svin, og nogen mener, at det derfor kan bruges til at se, hvor mange grise der rent faktisk produceres på gårdene. SF: Boels argumenter holder ikke Brevene fejer ifølge Kristen Touborg samtidig fødevareminister Mariann Fischer Boels (V) begrundelse for mørklægningen af bordet. Argumentet for at begrænse offentlighedens adgang til CHR-registret har ifølge ministeren hele tiden været hensynet til de små slagteriers konkurrenceevne. Landsudvalget for Svin er nedsat af blandt andet Danske Slagterier og dermed også af Danmarks suverænt største slagteri, Danish Crown. »Ministerens argumentation holder ikke. Det her viser jo, at hun er i lommen på landbruget og branchen. Hun er virkelig landbrugets minister i stedet for landbrugsminister, og det hele bærer præg af, at hun retter ind, når branchen beder om det«, siger Kristen Touborg. SF: En sag for Konkurrencestyrelsen Han mener ikke, at konkurrence er fødevareministerens bord, men derimod en sag for Konkurrencestyrelsen. I februar 2002 fastslog Konkurrencestyrelsen med hensyn til kvæg efter klage fra SamMark at der ikke eksisterede forhold, som begrænsede konkurrencen. Oppositionen afventer undersøgelse Både DF, SF, S og R ser nu frem til, at Justitsministeriet undersøger lovligheden omkring offentlighedens begrænsning til CHR-registret, efter en ekspert i offentlighedsloven i går vurderede, at mørklægningen af registret var ulovlig. Det krav har fødevareminister Marian Fischer Boel (V) imødekommet. Hun siger til Ritzau, at hun har bedt Justitsministeriet om at vurdere den hjemmel, der ligger til grund for 'mørklægningsbekendtgørelsen'. »Så kan der blive sat et endeligt punktum for den her sag. Det undrer mig meget, at Kristen Touborg kan fastholde de påstande, når han har fået de interne bilag i sagen. Der indgik på intet tidspunkt overhovedet nogen diskussion om brevet fra Landsudvalget for Svin. Det var på grund af de små slagtehuse, at adgangen blev begrænset«, siger Mariann Fischer Boel. Hun peger på, at de små slagtehuse efter at bekendtgørelsen blev trukket tilbage i marts beklagede sig, fordi åbenheden skader dem voldsomt. DF håber Boel har ret Formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christen H. Hansen, tror dog heller ikke, at brevene er grunden til, at ministeren valgte at begrænse adgangen til registret. »Det er jo uhørt, at man fremsender sådan et brev. Det er jo næsten et trusselbrev. Men det er ikke min vurdering, at brevet har ligget til grund for den beslutning, der er truffet. Ikke engang i min vildeste fantasi. Ellers begynder vi jo at have det, der hedder 'en uheldig case'«, siger Christian H. Hansen.