Amter og kommuner truer VK-udgiftsloft

Lyt til artiklen

Amter og kommuner truer regeringens politik i 2005 om, at det offentlige serviceforbrug kun må stige med en halv pct. i forhold til i år, svarende til to mia. kr. Amtsrådforeningen og Kommunernes Landsforening (KL) - der tilsammen står for totredjedele af det offentlige forbrug på i år 382 mia. kr. - kræver mindst at øge udgifterne med tre mia. kr. næste år - heraf to mia. kr. til amterne. 'Staten må slanke sig' Formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V), opfordrer derfor staten til at spænde livremmen ind. »Nu skal vi jo igang med økonomiforhandlingerne på sædvanlig vis. Men hvis vi skal fastholde niveauet på sundhedsområdet - med flere behandlinger og høj kvalitet samt på gymnasie og andre udgiftstunge områder, så vil vi lægge beslag alle de 0,5 procent. Men i sidste ende er det jo en forhandlingssituation, hvor staten må finde pengene. Hvis staten holder igen med sine udgifter, så bliver der jo penge til amter og kommuner«, siger Kristian Ebbensgaard. KL: Ikke én gang til »I fjor tryglede regeringen os til at indgå en aftale, der betød serviceforringelser på de borgernære serviceområder. Kort efter delte den ni mia. kr. ud i skattelettelser. Det står vi ikke model til mere«, siger Anker Boye, KL's næstformand. De kommunale budgetforhandlinger starter den 25. maj.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her