Forbrugerrådet blåstempler et udspil fra indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om nye tilskudsregler for medicin, som gør ordningen både billigere og mere gennemskuelig for patienterne end med de nugældende regler. Det oplyser rådets politisk-økonomisk medarbejder, Grit Munk. Anbefalet omlægning Forbrugerrådet har selv været med til at anbefale omlægningen af tilskudsberegningen til det billigste præparat i en gruppe af ensvirkende produkter med samme indhold. Hidtil er europæiske tilskudspriser indgået i beregningerne af det danske tilskud, som regeringen regner med at kunne spare årligt 200 millioner kroner på. Forbrugerrådet fremhæver, at patienter, som ikke kan tåle de billigste præparater, med forslaget er sikret af en undtagelsesordning.
Forbrugerrådet nikker til Løkkes medicintilskud
Lyt til artiklen