Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har bedyret, at han ønsker en bred aftale i Folketinget om den kommende kommunalreform, det vil sige helst ikke uden Socialdemokraterne. Men forhandlingsklimaet mellem regeringen og Socialdemokraterne hævede sig ikke meget over frysepunktet, da regeringen i dag tog fat på forhandlingerne, skriver Ritzau. Aftale inden sommer Inden sommerferien skal der nås til en politisk aftale om, hvor store kommunerne skal være, hvad de skal tage sig af, hvad staten skal tage sig af, og hvilke opgaver der skal overlades til de regioner, der skal afløse amterne som mellemled mellem staten og kommunerne. Banen var inden starten kridtet op af Dansk Folkeparti, der i weekenden lagde sine egne ønsker på hylden og erklærede sig parat til at stemme for det udspil, regeringen har lagt frem. Det har styrket Socialdemokraternes mistanke om, at regeringen på forhånd har klappet elementerne i strukturreformen af med sit støtteparti. Derfor efterlyste Frank Jensen (S) og Ole Stavad (S) svar på, om regeringen er parat til at bevæge sig på tre kerneområder, da de i formiddag mødte regeringen. Borgmestrene i København og Odense kom i Politiken i dag med en direkte opfordring til deres forhandlende partifæller om at strække sig langt for at være med i et forlig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























