København lukkes af på bryllupsdag

Ruten gennem København, hvor kronprins Frederik og Mary Donaldson skal køre i karet, vil være lukket af fra klokken 16.00.
Ruten gennem København, hvor kronprins Frederik og Mary Donaldson skal køre i karet, vil være lukket af fra klokken 16.00.
Lyt til artiklen

Fredag den 14. maj vil København stå på den anden ende for at fejre kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup. Derfor bliver en stor del af den indre by spærret af for al trafik. Politiet anbefaler, at man lader bilen stå hjemme, og i stedet benytter sig af den offentlige transport, hvis man skal ind til byen. Da det meste af byen vil være totalt lukket af for trafik i tidsrummet mellem klokken 11.00 og 18.00, er den eneste mulighed for at komme til og fra området på gå-ben. Byen bliver spærret af Allerede fra klokken 07.00 vil området omkring Vor Frue Kirke blive afspærret af sikkerhedsmæssige grunde. Fra klokken 11.00 vil det ikke være muligt at køre ind i Københavns 'middelalderby'. Endelig vil ruten gennem København, hvor de nygifte skal køre i karet, være lukket af fra klokken 16.00. »Der vil blive stillet skilte op på de steder, hvor der vil være standsningsforbud, 48 timer før forbuddet træder i kraft. Hvis man ikke har fjernet sin bil inden klokken 08.00, så kommer Falck og fjerner den, og det kan nemt komme til at koste én 1500 kroner«, fortæller vicepolitiinspektør Erik Søndborg fra Københavns Politis trafikafdeling til Rutzau. Busterminal lukker Hos Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) forventer man ikke, at der bliver større problemer med morgentrafikken, da byen først for alvor bliver afspærret fra klokken 10.00. »Men fra klokken 10.00 bliver hele den indre by afspærret for offentlig transport. Også busterminalen ved Rådhuspladsen regner vi med vil være lukket, så det vil være umuligt at komme helt ind til den indre by med bus«, fortæller teamleder Pernille Jørgensen fra HUR. Det vil dog være muligt at komme så langt som til Nørreport Station, som ligger i gåafstand til den indre by, og Metroen vil køre som sædvanlig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her