Formørkelse kaster nyt lys på Månen

Måneformørkelsen tirsdag aften var ikke bare et smukt syn - den gav også nyttige oplysninger til klimaforskere. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) optog hele formørkelsen gennem et specialbygget teleskop. Derved fik man data om måneoverfladens reflektivitet, dvs. evne til at tilbagekaste lys. Oplysningerne skal bruges i et klimaprojekt, DMI er ved at gennemføre. Lyset kom næsten lodret ind Kun ved en måneformørkelse, hvor lyset falder næsten helt lodret ind, kan man nøjagtigt måle reflektiviteten i månegruset, som er meget afhængig af lysets indfaldsvinkel. Dataene skal bruges til målinger af, hvor meget Jorden reflekterer solens lys. Jordens reflektivitet er en vigtig parameter for klimastudier, men kan ikke måles særligt nøjagtigt fra satellitter. Den kan til gengæld måles særdeles præcist med måneteknikken, der er under udvikling på DMI, forklarer forskningschef Eigil Kaas. »Månen rammes både af sollys og af det såkaldte jordskin. Det opstår, når solens lys rammer ind på Jorden og kastes tilbage ud i verdensrummet, primært fra skyerne. På en klar, mørk vinternat kan man ved halvmåne også se den mørke side af Månen, og det skyldes Jorden, der lyser op på Månen. Vi er nødt til at vide præcis, hvordan Månens støv tilbagekaster lys ved forskellige vinkler«, siger Eigil Kaas. Omkring halvmåne kan nøjagtige målinger af belysningen i den lyse og den mørke halvdel af Månen bruges til at vurdere, hvor meget lys Jorden reflekterer. Disse data er relevante i debatten om, hvor meget solen påvirker klimaet gennem kosmisk stråling på skyerne i atmosfæren.