Danske tænder supersunde

De unges tandsundhed er bedre i dag end nogensinde tidligere, viser en stor dansk undersøgelse. Men i takt med flertallets hvide smil breder sig en sort skygge over en mindre gruppe af de unge, hvis tænder slet ikke kan leve op til tidens ideal. »Vi står i dag med en ungdom, hvis tandsundhed generelt aldrig er set bedre. Men der er desværre også sket en kraftig polarisering. En del unge har meget dårlige tænder og kommer sjældent eller aldrig til tandlæge«, siger overtandlæge, afdelingschef Per Antoft. Undersøgelser af værnepligtige I over 30 år har Per Antoft fulgt udviklingen i de unges tandsundhed. Det er sket gennem de såkaldte rekrutundersøgelser, hvor 5.200 værnepligtige indkaldt i 1972, 1982, 1993 og 2002 har fået studeret - og sammenlignet - deres tandstatus. Nu er arbejdet slut. »Tandsundheden blandt de unge er i dag så god, at rigtigt mange reelt ikke behøver at gå til tandkontrol hvert halve år. Mange kunne sagtens nøjes med en gang om året eller sjældnere. Af samme grund er jeg heller ikke så bekymret over, at tallene viser, at mange unge i dag fravælger at gå til tandlægen så hyppigt, som man gjorde tidligere. Det er vigtigt at have en regelmæssig kontakt til en tandlæge, men det er endnu vigtigere, at forebyggelsen og dermed tænderne er i orden. Og det er den hos langt de fleste«, siger Per Antoft. Unge deles i to Per Antoft, hvis undersøgelse er lavet i samarbejde med overtandlæge Henrik Wilfred Christensen og tandlæge Erik Rambusch, er mere bekymret for den gruppe unge, der synes tabt af feltet. Deres undersøgelse viser, at den polarisering i tandsundhed, der ses i børnetandplejen, fortsætter i voksenalderen. »Det er unge, som vi kender fra den gratis kommunale tandpleje, og som nu er blevet over 18 år og dermed selv skal betale for at gå til privat tandlæge. De har dårlige tænder og er ofte udeblevet fra tandlægebesøgene i skoletiden - tit som følge af et skævt socialt mønster i familien - og nu bliver de ganske enkelt væk fra tandlægen. Hvis dette mønster skal stoppes, bliver vi nødt til at tænke i nye baner og lave forsøg ude i kommunerne. En mulighed kunne f.eks. være, at den gratis offentlige børnetandpleje blev forlænget til 23 år for de sårbare grupper«, siger Per Antoft. Tandpleje er en megasucces Danske børns tandsundhed blev grundlagt i den internationalt berømmede og mange steder efterlignede børne- og ungdomstandpleje, der tog sin begyndelse i 1965. Regelmæssige eftersyn og tandpleje dér, hvor børnene var, nemlig i skolerne, var opskriften på en megasucces, der har vist sig holdbar. I dag er der fri tandpleje til alle mellem 0 og 18 år, men derefter skal man selv til lommerne. De fire årgange af værnepligtige, der danner basis for undersøgelserne, var i snit 21-22 år. »Den seneste undersøgelse fra 2002 viser, at der ikke længere er nogen sammenhæng mellem det at gå regelmæssigt til tandlæge og ens tandsundhed. Derfor bør vi tandlæger i fagkredse drøfte, om det fortsat er hensigtsmæssigt rutinemæssigt at indkalde alle til eftersyn hvert halve år. Det bør efter min opfattelse snarere ske efter en individuel bedømmelse«, siger Per Antoft, hvis undersøgelse offentliggøres mandag i Tandlægernes Nye Tidsskrift.