Firmaer sponserer skolegården

Der er frikvarter på Sundskolen i Nykøbing Falster, og ungerne kaster sig ud i solen og den nye boldbane til 20.000 kroner - med bandereklamer fra Nordea, Gittes Gardiner, det lokale solcenter og andre lokale erhvervsdrivende. Reklameskiltene har skabt furore i købstaden. Debatten har boblet i lokalavisen, i byrådet og mellem forældre. Forbrugerombudsmand Haagen Jørgensen er betænkelig ved fremgangsmåden og undersøger nu, om der skal rejses kritik af skolen. Skoleledere kritiserer reklamer Også skolelederne finder reklamefinansieringen problematisk. Næstformand i Skolelederforeningen Knud Nordentoft er selv inspektør på Gentofte Skole, som har en asfaltgård uden legeredskaber. Det er nu lykkedes skolen at trække 300.000 kroner ud af kommunen til at puste liv i gården - reklamefinansiering er ikke en mulighed. »Skolen er en kommunal opgave. Hvis ikke kommunen vil give penge til skolegården, så må forældrebestyrelsen lægge pres på. Jeg tror man kommer ud på en glidebane, hvis man lader erhvervslivet betale regningen. Pludselig kommer der krav om modydelser«, siger Knud Nordentoft. Udearealer afgørende for trivsel Den danske folkeskole er den dyreste i verden. Alligevel er skolernes udearealer blevet forsømt i årtier, mener blandt andet forskere fra statens byggeforskningsinstitut By og Byg. Undersøgelser viser ellers, at skolers udearealer er afgørende i forhold til børns trivsel. Kommunernes Landsforening (KL) mener, at det kan være en udmærket løsning: »Hvis man kan gøre det på en smagfuld og diskret måde og få løst nogle opgaver, som man - på grund af en benhård prioritering i det offentlige - ellers ikke ville få løst, så er det positivt«, siger formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Bjørn Dahl. Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, er ikke bange for, at kommunerne får indtryk af, at skolerne kan klare sig uden skattekroner. Kraftigt signal til politikerne »Når vi er nødt til at bruge så mange kræfter på at skaffe penge, tror jeg tværtimod, det er et meget kraftigt signal til politikerne om, at vi savner dem«, siger Thomas Damkjær Petersen, der stoler på, at skolebestyrelserne vil slå bremsen i, hvis reklamerne bliver dominerende. Forbrugerombudsmand Haagen Jørgensen vil ikke kommentere sagen, mens undersøgelsen står på. Men han har tidligere kritiseret skoler i Jylland, der ville lade erhvervsdrivende hænge skilte op i gymnastiksale for at få penge til renovering. »Sådanne reklamer kan ikke undgå at påvirke de unge. De navne og logoer, som vil pryde reklamerne, vil utvivlsomt printe sig ind i de unges bevidsthed«, har han tidligere udtalt.