Regeringen vil ikke påtale tortur over for de amerikanske og britiske regeringer. Det kræver oppositionen ellers efter offentliggørelsen af fotos, der angiveligt viser amerikanske og britiske soldaters mishandling af irakiske fængselsfanger. Men Anders Fogh finder ikke anledning til at tvivle på de to regeringers håndtering af sagen, oplyser han på sit ugentlige pressemøde. Samtidig understreger han, at der ikke er nogen som helst tvivl om, at han personligt »beklager og tager kraftigt afstand fra den behandling, irakiske fanger i følge mediernes fremstilling har været udsat for«. Koalitionsstyrken skal overholde Genève-konvention Offentliggjorte fotos viser angiveligt, at irakiske fanger bliver ydmyget og mishandlet af amerikanske og britiske soldater i irakiske fængsler. »Det er i dyb modstrid med det, vi ønsker at opnå i Irak, nemlig at skabe et nyt, frit og moderne Irak med respekt for menneskerettighederne«, påpeger Anders Fogh og understreger, at koalitionsstyrkerne skal overholde de ufravigelige krav om behandling af krigsfanger, der er beskrevet i Genève-konventionen. Dog føler han ikke, at den danske regering som deltager i koalitionsstyrken har noget ansvar. Seks officerer fra det amerikanske militær har fået en stærk advarsel, mens der er sået tvivl om ægtheden af de britiske fotos.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























