Byder en krone for nedrivningstruede boliger

Lyt til artiklen

Jens Steglich-Petersen kender en god handel, når han ser den. Han vil tilbyde at købe de to tomme boligblokke i Frederikshavn, der i øjeblikket står til nedrivning, for en krone. På den måde slipper boligselskabet for udgifterne til at rive dem ned. » Jeg vil gerne aftage lejlighederne for en krone, så de ikke behøver at rive dem ned. På den måde vil boligforeningen også kunne vende udgifterne til nedrivningen til et rundt nul«, siger Jens Steglich-Petersen. Han har i 20 år været direktør for ejendomsselskabet Norden, så han mener at vide, hvordan man tjener penge på at udleje boliger. »Det er min plan at leje dem ud til en mindre leje. Når man har købt billigt, kan man jo også sælge billigt. Når andre butikker har for mange varer på hylderne, holder de jo også udsalg«, siger Jens Steglich-Petersen. Boligforening jubler ikke Tilbuddet får en lunken modtagelse hos Boligforeningen i Frederikshavn. » Vi har jo en overkapicitet af lejligheder i området, så hvis han får lov til at leje dem ud billigt, kommer der bare tomme lejligheder et andet sted«, siger forretningsfører Leif Poulsen fra Frederikshavn Boligforening af 1945. Han understreger, at de to boligblokke allertidligst vil blive revet ned i 2008.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her