Spionchef: Vi havde ingen agenter tæt på Saddam Hussein

De vestlige efterretningstjenester manglede agenter, der var højt placeret i Saddam Husseins styre i Irak. Derfor var oplysningerne om Iraks formodede masseødelæggelsesbvåben usikre. Det mener kontreadmiral Jørn Olesen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Mangel på kilder udløser krav om ny strategi »Hvorfor de fleste vestlige efterretningstjenester ikke ramte bedre, end de gjorde, er relativt indlysende og allerede bredt erkendt. Det skyldes manglen på centralt placerede troværdige kilder i toppen af det daværende Saddam Hussein regime«, skriver FE-chefen i en kronik i Jyllands-Posten. Jørn Olesen skriver, at Iraks egne generaler selv troede, at landet havde masseødelæggelsesvåben. Socialdemokraternes politiske ordfører Frank Jensen kræver på baggrund af Jørn Olesens kronik, at den danske efterretningstjeneste skifter strategi og bliver bedre til at rekruttere agenter i Mellemøsten. Frank Jensen mener, at de vestlige efterretningstjenester i for høj grad har baseret deres indsamling af information på elektronik frem for at skaffe folk, der taler arabisk og forstår kulturen i Mellemøsten. Hård kritik De vestlige efterretningstjenester har det sidste år fået hård kritik for, at de ikke ramte præcist i formodningen om, at Saddam Hussein havde biologiske og kemiske våben. De forbudte våben er endnu ikke fundet. Herhjemme har FE fremlagt trusselsvurderinger om Iraks masseødelæggelsesvåben, som tjenesten afgav til regeringen før krigen. Jørn Olesen sagde i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen, »at de offentliggjorte vurderinger dokumenterer, at det frem til Irak-krigen overordnet set hele tiden var Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at Irak sandsynligvis rådede over biologiske og kemiske våben«. Krav om åbenhed Oppositionen kræver, at FE åbner sig mere og lader offentligheden få større indblik i tjenestens arbejde. Kontreadmiral Jørn Olesen har i et interview med Politiken advaret mod for meget åbenhed. Sat på spidsen må politikerne vælge, om de vil have en efterretningstjeneste eller et nyhedsbureau, sagde han til Politiken.