Eksperter kritiserer sundhedsreform

Lyt til artiklen

Én af regeringens mærkesager i den nye kommunereform - samling af sygehusene i fem store regioner - hviler på et mangelfuldt grundlag. Det mener to af de førende eksperter på sygehusområdet, regeringens egen rådgiver professor Kjeld Møller Pedersen og direktøren i Institut for Sundhedsvæsen Jes Søgaard. De anklager regeringen for at ville afskaffe amterne og indføre de store regioner uden reelt at have dokumentationen i orden. Tæt på fifleri De to eksperter har for Amtsrådsforeningens blad Mandat gennemgået regeringens argumentation for, at store sygehusregioner er markant mere produktive end små amter. Og eksperternes dom lyder: Regeringens argumenter holder ikke vand. »Det er tæt på at være fifleri,« siger direktør Jes Søgaard. Professor Kjeld Møller Pedersen siger om regeringens beregninger: »De holder simpelt hen ikke vand som bevis for, at store amter er væsentligt mere produktive end små amter«. Beregninger skal forsvare beslutning - ikke andet Større regioner giver borgerne langt mere værdi for skattekronerne, lyder regeringens argument, der bygger på beregninger fra Strukturkommissionen. Men det er netop disse beregninger, som de to eksperter nu sår alvorlig tvivl om. Beregningerne tjener kun til at legitimere regeringens beslutning, vurderer professor Kjeld Møller Pedersen. Skævt billede af virkeligheden Og direktør Jes Søgaard mener, at regeringen giver et skævt indtryk af virkeligheden: »Regeringen har ønsket et teknisk bevis for, at større regioner er bedre end små. Men det bevis har man ikke,« siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her