Nye fartskilte er helt ude i skoven

Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at det er noget rod med skilte der viser 120 km/. - Foto: Hilde Lillejord
Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at det er noget rod med skilte der viser 120 km/. - Foto: Hilde Lillejord
Lyt til artiklen

Tre blå firkanter skiller sig ud i den nye skilteskov, der møder bilisterne på de danske motorveje. Næsten alle 1.400 fabriksnye skilte er de runde rød-hvide, løftede pegefingre, der på strækninger med for eksempel meget trafik minder folk om, at man kun må køre 110 km/t. Men ved Ejer Bavnehøj i Østjylland, Rødekro i Sønderjylland og Herfølge på Sydsjælland står blå, firkantede skilte med en anbefalet hastighed på 120 km/t. Og Vejdirektoratet fik i går en del opkald fra forvirrede bilister, der ville høre, hvad dét nu var for noget. 'Underlig remoulade-løsning' Rådet for Større Færdselssikkerhed mener, at det er noget rod. Rådets direktør, Rene la Cour Sell, siger: »Enten er en strækning egnet til 130 km/t., eller også er den ikke. At introducere helt nye skilte med anbefalet hastighed tre steder er en underlig remoulade-løsning - der måske kan gå ud over sikkerheden«. Det mener Vejdirektoratet ikke. »Vi vurderede, at det tværtimod ville forvirre bilisterne, hvis man på en lang 130-strækning pludselig kun måtte køre 110 i få kilometer - og så kom tilbage til 130«, forklarer Niels Christian Nielsen, driftschef i Vejdirektoratet. Rådet for Større Færdselssikkerhed påpeger lidt drillende, at en nedskiltning til 110 på de tre strækninger kunne betyde, at regeringen kom endnu længere fra sit løfte til Dansk Folkeparti og befolkningen om at sætte fartgrænsen op til 130 km/t. på over halvdelen af motorvejsnettet. Udsynet halter En regulær nedskiltning ville nemlig kræve et par kilometer til nedbremsning. Og som Politiken har fortalt, er der i forvejen rent faktisk kun 130 km/t. på 49,6 procent af nettet. Niels Christian Skov Nielsen afviser dog, at det har noget med sagen at gøre. Meningen med at opsætte det blå skilt er at fortælle trafikanterne, at der ved en bestemt hastighed er sigt så langt frem, at bilisten kan nå at standse, hvis der ligger en tabt palle, cykel eller lignende på kørebanen. »Det er tre enkeltpunkter, hvor det kniber lidt med udsynet på grund af en bakke eller anden topografi. Men kun over 5-6-700 meter, så derfor var der ingen grund til at skilte ned over flere kilometer«, mener Niels Christian Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her