Selv om lokkemidlet er flere penge og måske ligefrem en rigtig løn, er det kun lykkedes at flytte 25 procent af de indvandrere og flygtninge, der er på den lave introduktionsydelse, til enten arbejde eller uddannelse. Det viser en ny undersøgelse af, hvor stor vandringen væk fra de forskellige former for offentlig forsørgelse er, og her falder netop introduktionsydelsen ud som den, der har den ringeste succesrate. »Målt i forhold til andre grupper, som er på en eller anden form for ydelse, har folk på introduktionsydelse de største vanskeligheder med at komme videre - også selv om de modtager færre penge end på stort set alle andre offentlige ydelser«, siger socialforsker Finn Kenneth Hansen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Ydelse duer ikke Sammen med sin kollega Henning Hansen har han gennemgået de forskellige grupper af mennesker, som er enten på kontanthjælp, aktivering, starthjælp eller netop introduktionsydelse. »Introduktionsydelsen fungerer ikke, fordi disse mennesker har sociale eller sproglige problemer, som står i vejen for at komme i arbejde«, siger Finn Kenneth Hansen. Forskellen på ydelserne er ellers til at mærke - en enlig over 25 år på introduktionsydelse kan hæve 5.419 kroner om måneden, mens kontanthjælpen er på 8.409 kroner. Haarder skubber ansvaret over på kommunerne Integrationsminister Bertel Haarder (V) modtager resultatet med et »Ikke godt nok«. »Vi ved fra vores egne undersøgelser, at succes i høj grad hænger sammen med kommunens indsats over for denne gruppe. Nogle kommuner - det gælder Ishøj og Roskilde for eksempel - er dygtige, mens andre lader meget tilbage at ønske«, siger ministeren, som har tre gode råd: »Privat jobtræning virker, en konsekvent tilgang med sagsbehandleren og en turbointegration. På den måde vænner indvandrere sig til arbejds-Danmark med det samme i stedet for at blive en del af behandler-Danmark«, siger Haarder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























