Fæld dit eget træ eller kast øksen

Søndag er Skovens Dag. - Finn Frandsen
Søndag er Skovens Dag. - Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Det er ikke, fordi skovene ikke er åbne til daglig. Men søndag på Skovens Dag gør skovejerne noget særligt ud af at tage imod skovgæsterne. De vil nemlig gerne have danskerne til at hjælpe med at beskytte naturen. »Jo bedre folk kender til skoven, jo mere synes de om den«, forklarer Lars Bendix Poulsen fra Skov- og Naturstyrelsens informationskontor. »Vi håber, at det så også medfører, at de passer bedre på den. Grundideen i al naturformidling er at give folk nogle bud på, at hvis de gør sådan og sådan, så har det de og de konsekvenser for naturen«. Orienteringsløb og bueskydning I dagens løb kan danskerne - ud over selvfølgelig bare at gå en tur for sig selv i den nyudsprungne, spædt grønne bøgeskov - deltage i mindst 65 programlagte ture og lære om alt fra skoven som spisekammer og tømmerleverandør til skoven som ét stort, botanisk og ornitologisk opslagsværk. I Vilsbøl Klitplantage i Thy kan man for eksempel løbe orienteringsløb, i Emmedsbo Skov kan man skyde med bue og kaste økser, på de nye Skjern Enge kan man sejle vikingebåd, i Revsing Plantage nord for Vejen kan man fælde sit eget træ, i Lindet Skov kan man reparere stormskader med miljøministeren, og på Fyn kan man blandt andet komme til Æbelø. På Sjælland kan man blandt andet høre om skovens dyr, finde dyrespor samt lære at skære sin egen medestang og skære i træ. De næsten forpustende mange aktiviteter står i kontrast til den forestilling om en ophøjet stille bøgesal, som mange danskere har af skoven. Når danskerne bliver spurgt, hvad det er, de kan lide ved at komme i skoven, går skovenes stilhed igen og igen som svar, men Dansk Skovforening, der står for Skovens Dag sammen med Skov- og Naturstyrelsen, vil gerne minde Familien Danmark om, hvor stor aktivitet det kræver at opretholde den ro. »95 procent af danskerne tænker på skoven som et museum, hvor alt står stille, men det står i skarp modsætning til den aktivitet, der faktisk foregår derude. Der er hundredvis af mennesker, der farer omkring og sørger for at få passet skoven så godt, at vi får oplevelsen af noget stille og smukt«, siger informationschef Martin Einfeldt fra Dansk Skovforening, der organiserer de private skovejere. »For os er det også vigtigt, at folk hører, at forudsætningen for at varetage naturen faktisk er, at økonomien løber rundt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her