Danmark har ikke aktuelle planer om at sende flere soldater til Irak, selv om situationen i landet er kaotisk og Spaniens hjemkaldelse af sine styrker har skabt en dominoeffekt blandt lande som Honduras, Den Dominikanske Republik og Norge. »Vi har sagt til amerikanerne, at vi bliver i Irak og ikke andet. Der er foretaget visse overvejelser i Forsvarsministeriet, men vi har ikke stillet noget i udsigt. Der er tale om forsvarstekniske spekulationer, men ikke politiske«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller i aftes i Washington efter et møde med sin amerikanske kollega, Colin Powell. Ros fra USA Den danske regering har en høj stjerne i Bushregeringen, og Powell understregede, at forholdet mellem Danmark og USA er stærkt »især i Irak, hvor Danmark yder en stor støtte til at indføre demokrati og give irakerne bedre livsbetingelser«. Hvis amerikanernes tidsplan holder, får irakerne med FN's hjælp selvstyre 1. juli og overtager store dele af den civile administration af det krigshærgede land. Invitation nødvendig Per Stig Møller fastslog derfor, at Danmarks fortsatte tilstedeværelse afhænger af, at man får en invitation af det nye selvstyre. »Hvis den nye irakiske regering ikke inviterer os, så bliver vi ikke i Irak«, sagde udenrigsministeren og tilføjede, at medlemmer af Iraks nuværende regeringsråd har udtalt, at Danmark vil få en sådan invitation. Sikkerhedssituationen i Irak, som bliver mere og mere kaotisk for hver dag, stod også højt på det godt en halv time lange møde mellem udenrigsministrene og det grønlandske landsstyremedlem Josef Motzfeldt. Både danskerne og amerikanerne ser gerne, at man hurtigt får vedtaget en ny FN-resolution, så verdensorganisationen kan indtage en større rolle i forbindelse med indførelsen af demokrati. Desuden skal en ny resolution også helst få lande som Tyskland og Frankrig til at tage del i genopbygningen af Irak. »Hvis en ny resolution giver FN en større rolle, kan jeg ikke tro, at vi løber ind i de store vanskeligheder«, sagde Møller og understregede, at det er vigtigt, at det ikke blot er Vesten, men også lande fra den arabiske verden og andre verdensdele, som tager del i opbygningen af et nyt Irak. I øjeblikket er de danske styrker i Irak i henhold til FN-resolution 1511, som udløber til oktober. En ny folketingsbeslutning er også på dagsordenen, når og hvis FN får en ny rolle. Flere lande er på vej ud af Irak Spanien med 1.400 soldater, Honduras' 368, 370 fra Den Dominikanske Republik og Norges 150 ingeniørsoldater er på vej ud af Irak. Amerikanerne frygter en dominoeffekt inden for koalitionen i Irak og har forsøgt at lægge pres på de deltagende lande. Udenrigsministeren afviser, at amerikanerne har forsøgt at få Danmark til at lægge pres på nogle af landene. Den israelsk-palæstinensiske konflikt blev også drøftet. Per Stig Møller sagde, at konflikten skal løses »med en forhandlingsløsning og en tostatsløsning«. Israelernes tilbagetrækning fra Gaza er et første og ikke et sidste skridt. Næste skridt er Vestbredden og 1967-grænserne. I modsætning til amerikanerne er europæerne også villige til at tale med palæstinenserlederen Yassir Arafat, for »vi taler med det hold, som de (palæstinenserne, red.) stiller med«.