EU's fødevareministre har i aftes ikke kunnet nå til enighed om et kompromisforslag om nye regler for dyretransporter. Uenigheden var så stor, at man helt opgav at komme videre i denne omgang. Boel: Kompromis havde ikke været godt Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) er glad for, at forslaget ikke kunne vedtages, da det ud fra et dyrevelfærdssynspunkt ville betyde en forringelse i forhold til de nuværende regler. »Et kompromis i aften ville have været en katastrofe ud fra en dansk synsvinkel«, siger Fischer Boel til Ritzau. »De sydeuropæiske lande ønsker, at man skal kunne køre med dyrene i op til 50 timer, hvor vi holder fast i otte timer. Så det kompromis, vi i givet fald kunne lave, ville være ringere end det, der gælder i dag«, siger ministeren. Irsk forslag Kompromisforslaget fra EU's irske formandskab gik ud på, at dyr må transporteres ni timer, efterfulgt af to timers stop, hvorefter dyrene igen må transporteres ni timer, når blot denne transport efterfølges af en 12 timers hvileperiode. Forslaget strider imidlertid mod den danske holdning om, at dyr højst må transporteres i otte timer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























