Det skal være slut for skoleelever at sidde og svede inde i klasseværelset, mens solen bager fra en skyfri himmel de første uger i august. Fra 2008 bliver sommerferien rykket en uge frem, så den begynder den sidste lørdag i juni og slutter en uge senere i august. Det er en realitet efter Dansk Folkeparti har besluttet at bakke op om de Konservatives, Venstres og Socialdemokraternes forslag om at flytte ferien. »Det er en mulighed for børnene for at have fri, når det varmt. Og det, synes vi, er vigtigt«, siger Helle Sjelle, som er uddannelsesordfører for de Konservative. August to grader varmere end juni Som Politiken skrev i dag er der 6,1 grads forskel på gennemsnitstemperaturen Sankt Hans og 1. august. Hele august måned er i gennemsnit to grader varmere end juni. Dansk Folkeparti har besluttet sig at støtte forslaget efter, at undervisningsministeriet har konstateret, at der ikke er økonomiske og uddannelsesmæssige konsekvenser ved at flytte ferien. »Når det er et stort ønske hos befolkningen, er der ikke nogen grund til ikke at flytte den«, siger uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti Louise Frevert. »Det er forhåbentlig en god løsning for børnefamilierne«, tilføjer hun. Alle er tilfredse De danske skoleelever er lykkelige: »Det bliver rart. Så er der ikke så langt mellem ferierne i efterårsferien, og så har man ferie, mens der er varmere. Det tror jeg, de fleste vil have det fint med«, siger Teis Volstrup, som er formand for Danske Skoleelever. Heller ikke Dansk Lærerforening protesterer. »Nogle lærere synes, det er en god idé, andre synes, det er en dårlig idé. Personligt synes jeg, det er alle tiders at have fri, når det er lyst omkring Sankt Hans. Men vi har ikke nogen fælles holdning til det«, siger formand Anders Bondo Christensen. Forslag om to uger blev til én Meldingen fra Dansk Industri lyder, at virksomheder normalt tilrettelægger en eventuel ferielukning efter medarbejdernes ønsker. »Vi har ikke hørt noget fra nogen virksomheder, at det skulle skabe et problem. Der er stadig nogle, der holder industriferie og lukker virksomheden, men der er også mange, der ikke gør det. Holder de lukket, er det som regel i juli«, siger DI's personalechef Sanne Claudius Stadil. Det var de Konservative, der sidste år stillede forslaget. »Vi havde gerne set, at det var blevet to uger. Men for os handler det om, at der sker noget overhovedet«, siger Helle Sjelle. En uge mere ville skabe problemer i form at optag til de nye uddannelser, lyder argumentet fra Dansk Folkeparti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























