Politiet advarer mod børneporno-sigtede

Lyt til artiklen

Omkring 15 arbejdsgivere har fået et ubehageligt brev fra rigsadvokaten, hvori det meddeles, at en af deres ansatte er blevet sigtet for børneporno. Det oplyser vicestatsadvokat hos rigsadvokaten, Eva Rønne. Sigtelserne er blevet rejst efter politiets store aktion, Mjølner, hvor i alt 119 personer blev anholdt. Arbejder med børn De 15 sigtede er offentligt ansatte og arbejder med børn, og derfor er arbejdsgiveren blevet underrettet. Men det er ikke lovligt at informere arbejdsgiveren i den slags sager, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Ole Espersen. Det at informere arbejdsgiveren er meget værre end den straf, som de sigtede i sidste ende kan blive idømt. Og de er jo stadig kun sigtet, påpeger han. »Vi kan alle risikere at blive sigtet for alt muligt. Men i en retsstat må det være sådan, at det, vi som borgere skal tåle, det skal stå i en lov«, siger Ole Espersen. Rigsadvokaten henviser på sin side til et cirkulære fra 1966, hvor der står, at arbejdsgiveren skal orienteres om den slags sigtelser, når det er »betænkeligt vedblivende at lade den pågældende bestride sin stilling eller utvivlsomt fratager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her