Regeringen åbner kattelem for kommuner

Lyt til artiklen

Ganske overraskende har regeringen åbnet, så kommuner, som ikke ønsker sammenlægning, i stedet kan sikre sig, at opgaverne løses i andre kommuner gennem forpligtende aftaler med andre kommuner. Muligheden for at undgå sammenlægning og klare sig med aftaler er ikke i udspillet til kommunalreform alene reserveret til ø-kommuner eller tyndtbefolkede områder. Det tilbud gælder alle kommuner. »Jeg tager ikke sorgerne på forskud, og derfor tror jeg ikke, at hele øvelsen med at finde sammen vil vende af den grund. Er der nogen, som vil tygge en ekstra omgang på en sammenlægning og vente yderligere fire år, så er det i orden med mig«, siger Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Tilfredse kommuner »Jeg er meget tilfreds, for det betyder, at Vallensbæk overlever som selvstændig kommune«, siger borgmester Kurt Hockerup (K), og hans parti- og borgmesterfælle fra Vamdrup Mike Legarth er endnu gladere: »Det er en jubeldag«, siger Legarth, der tidligere på foråret gennemførte en folkeafstemning om Vamdrups fremtid. »Fra folkeafstemningen ved vi, at det er Kolding, vi skal lave samarbejdsaftaler med. Men ellers bevarer vi selvstændigheden«. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen afviser, at den nye kattelem vil dæmpe fusionsiveren i kommunerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her