Fødevareminister undersøger salmonella-sag

Arkivfoto: Martin Lehmann
Arkivfoto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) undersøger nu muligheden for at stramme målsætningerne i den danske salmonellahandlingsplan og sætte hastigheden op for at nedbringe salmonella. Det sker efter, at TV-Avisen onsdag aften bragte et indslag om, at kød, der var blevet afvist i blandt andet Sverige på grund af salmonella, bliver solgt videre til danske forbrugere. Bekæmpelse gennem rådgivning »Indtil vi når samme niveau som i Sverige, må vi arbejde på at forbedre salmonellabekæmpelsen og samtidig fortsat rådgive forbrugerne om, hvordan man skal håndtere fersk kød«, udtaler Mariann Fischer Boel i en pressemeddelelse. Flere af Folketingets fødevareordfører har forlangt, at ministeren hurtigst muligt sørger for, at Danmark kommer på samme niveau som Sverige, Norge og Finland, når det gælder grænseværdier for salmonella. Også regeringens støtteparti kræver indgreb. »Ministeren må handle »Ministeren må handle. Det handler om fødevaresikkerhed, og hun må i gang med en dialog med industrien. Sker der ikke noget af den vej, så må hun politisk sørge for, at der sker noget. Der er jo ikke nogen, der kan forstå de forhold, vi ser i dag«, siger formanden for Folketingets fødevareudvalg, Christian H. Hansen (DF). TV-avisen har søgt aktindsigt i samtlige tilbageførsler af fødevarer i 2003, og det viser sig, at flere fødevareproducenter har hentet salmonellainficeret kød hjem til det danske marked. Den sønderjyske virksomhed Dencon Foods har solgt 1.000 kilo andebryst, som nordmændene havde afvist. Desuden har Danish Crown tilbageført mere end 45.000 kilo salmonellainficeret svinekød fra Sverige. »Jeg kan godt forstå, at forbrugerne reagerer på, at vi i Danmark kan købe varer, som andre lande ikke vil have. Derfor har jeg bedt mine folk om at finde ud af, hvad vi kan gøre ved returvarerne. Der er forskellige muligheder. Jeg har derfor indbudt fødevarebranchen til møde hurtigst muligt for at drøfte en opstramning«, siger ministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her